Det er med stolthed, vi kan meddele, at vi her hos A. Boesenbæk A/S netop er udnævnt til elite-forhandler 2020 for både Peugeot og Citroën.

Vi er den ene af blot to forhandlere i hele landet, der opnår denne hæder for begge mærker samtidig.

Hædersbevisningen tildeles af K.W. Bruun Import A/S – den danske importør af Peugeot og Citroën – på baggrund af omfattende kvalitetsmålinger i løbet af året.

Der måles ikke blot på det opnåede salg samt kundetilfredshed i salgsafdeling og på værkstedet, men også på en lang række øvrige kvalitetsparametre.

– Det er en kæmpestor ære for os at blive kåret til elite-forhandler for både Peugeot og Citroën. En virkelig fantastisk anerkendelse, som vi er vildt stolte af at have modtaget, siger den glade indehaver Alex Boesenbæk, der sender store roser i retning af medarbejderstaben.

– Vi går faktisk rigtig meget op i de her kvalitetsmålinger og går benhårdt efter topplaceringer hver eneste gang. I det daglige måles vi på mange områder, og der stilles høje kvalitetskrav til os. For at blive elite-forhandler skal man virkelig lægge sig i selen, og jeg er stolt af medarbejdernes indsats, og at det er lykkedes os at nå til tops inden for begge mærker.

Den dobbelte hæder fejres ved en sammenkomst for samtlige ansatte.

Se omtalen i lokalavisen her