Patrick Lauridsen er pr. 1. december tiltrådt stillingen som værkførerassistent hos A. Boesenbæk A/S.

Patrick er 25 år gammel og kommer fra en tilsvarende stilling hos Burgaard Sørensen A/S i Esbjerg. Han er oprindelig uddannet indenfor autobranchen hos Henrik Christensen A/S i Vejle.

Patrick, der netop har afsluttet autobranchens grundlæggende lederuddannelse, er p.t. bosiddende i Esbjerg, men har allerede sikret sig bopæl i lokalområdet og flytter i starten af det nye år til Nr. Snede sammen med kæresten Isabella.

Vi byder Patrick hjertelig velkommen i firmaet og ser frem til et rigtig godt samarbejde.