Peugeot 508 er en modig designøvelse, der fungerer. Det fortjener hæder, at man kan få en så elegant bil med stilrent indre og lækre materialer til en folkelig pris. Samtidig beviser 508, at lækkert design ikke behøver være upraktisk.

Således var ordene fra Foreningen af Danske Motorjournalister, da Peugeot 508 forleden blev udråbt som vinder af Årets Bil Designprisen 2019 i et felt med i alt 23 nye biler.

Prisen er en stor anerkendelse af det arbejde, der er lagt i udviklingen af designet hos Peugeot’s designteam. Målet for designerne var netop at skabe en bil i D-segmentet med et iøjnefaldende udseende, der bevæger sig væk fra den konventionelle 4-dørs sedanform og i stedet hen imod en 5-dørs fastback coupé.

Peugeot 508 har officiel danmarkspremiere i marts 2019, men kan allerede nu ses og prøves i vores forretning.

Læs mere om Peugeot 508 her