Hos A. Boesenbæk A/S tager vi udbruddet af Corona-virus meget seriøst og følger naturligvis løbende myndighedernes anvisninger.

Vi holder åbent som normalt i både salgsafdelingen og på værkstedet.

Det betyder, at du fortsat kan handle bil hos os, og at du ligeledes trygt kan aflevere din bil hos os i forbindelse med service og reparationer.

Vi tager alle nødvendige forholdsregler for at tilgodese kunder og medarbejderes trivsel og sundhed og forsøger i videst muligt omfang at begrænse muligheden for smitte.

Dette indebærer, at vi bl.a. har iværksat flg. tiltag:

  • Vores personale benytter handsker ved håndtering af kundebiler
  • Vi aftørrer rat, gearvælger og dørhåndtag ved prøvekørsel af salgs- og demobiler
  • Vi sørger for generel god håndhygiejne og benytter løbende håndsprit
  • Vi bruger ikke håndtryk og sørger for fornuftig fysisk afstand internt og over for kunder
  • Vi anvender mundbind, når vi færdes i indskrivningsområdet og i salgsafdelingen
  • Vi har afskærmet indskrivningsskranken med plexiglas
  • Vi har opsat stander med håndsprit ved indgangspartiet
  • Ventende værkstedskunder skal opholde sig i et af vore kundeområder og har p.t. ikke adgang til værkstedet
  • Kunder skal anvende mundbind i forretningen

Ønsker du at undgå personlig kontakt ved værkstedsservice, kan vi aftale fleksible løsninger i forbindelse med aflevering og udlevering af bil og nøgler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 75 73 16 00.