Peugeot 2008 har været en bestseller i B-SUV-segmentet i flere år og tager nu et nyt skridt fremad – både når det gælder design, elektrificering og teknologi.

Det selvsikre SUV-design er blevet endnu mere tiltrækkende, signaturelementet Peugeot i-Cockpit® er blevet optimeret med en central 10” HD touchskærm, og den elektriske drivlinje er blevet forbedret og tilbyder nu en rækkevidde på op til 406 km (WLTP).

Peugeot 2008 blev lanceret i slutningen af 2019 og har med næsten 700.000 producerede enheder opnået en konstant podieplads i B-SUV-segmentet.

På det danske marked er Peugeot 2008 solgt i næsten 10.000 eksemplarer siden lanceringen.

Den nye 2008 bliver udstyret med Peugeots nye lyssignatur kendetegnet ved tre lodrette lyskløer, som er integreret i de blanksorte indsatser på kofangeren. Alle versioner har denne nye lyssignatur, men GT-versionen adskiller sig ved at have Full LED-forlygter.

Fronten er blevet udstyret med en bredere kølergrill med et tværgående mønster, og det giver bilen et lavere og mere potent udtryk. På Active-versionen er mønsteret sort, mens det i Allure- og GT-versionerne er indfarvet i bilens lakfarve.

Bagenden er karakteriseret af nye LED-baglygter på alle versioner. De ikoniske løveklør er her placeret vandret ved siden af hinanden i et dobbeltlag, og det bidrager visuelt til at gøre bilen bredere.

GT-versionen leveres med sortlakeret tag som standard. Alle nye 2008-modeller har sorte spejle, uanset hvilken karrosserifarve, der vælges.

Peugeot i-Cockpit® er et nøgleelement i kabinen og er en af de stærkeste egenskaber ved mærkets modeller.

I den nye 2008 har den digitale instrumentgruppe fået et nyt design og på GT-versionen også en 3D-skærm. Farven på displayet, rækkefølgen og layoutet af informationerne kan justeres fuldt ud, så de passer til førerens præferencer. I Active-versionen har 2008 stadig sit analoge instrumentpanel.

Alle 2008-modeller kommer nu med en central 10″ touchskærm som standard (tidligere 7″ på de første to udstyrsniveauer). Den kan bruges til at styre radio- og telefonfunktioner (Active-version) eller den seneste generation af Peugeot i-Connect® og Peugeot i-Connect® Advanced infotainmentsystemer.

På Allure- og GT-versionerne er den centrale skærm HD-teknologi.

2008 fås desuden med en række moderne køreassistentsystemer. Afhængigt af udstyrsniveauet fås f.eks. et nyt high-definition frontkamera (sammen med blindvinkelovervågning) nu som ekstraudstyr, der giver et 360° billede af bilens umiddelbare omgivelser, en værdifuld hjælp ved parkering.

Den nye generation af Peugeot 2008 produceres på Vigo-fabrikken i Spanien. Den kommer til salg i løbet af sommeren 2023 med et modelprogram bestående af tre versioner – Active, Allure, GT – og fire motorer, inklusiv en ny 115 kW/156 hk elektrisk motor med en rækkevidde på op til 406 km (WLTP).

Ud over den elektrificerede motor indbefatter motorprogrammet for 2008:

₋ PureTech 100: 3-cylindret benzinmotor med 100 hk, Stop & Start, 6-trins manuel gearkasse.

₋ PureTech 130: 3-cylindret benzinmotor med 130 hk, Stop & Start, EAT8 8-trins automatisk eller 6-trins manuel gearkasse.

₋ BlueHDi 130: 4-cylindret dieselmotor med 130 hk, Stop & Start, EAT8 8-trins automatisk gearkasse.

Hele motorprogrammet vil være tilgængeligt på det danske marked.

Modelprogrammet vil desuden i 2024 blive udvidet med en ny hybridmotor.