Kevin Mathiasen er udlært som mekaniker efter fire års veloverstået læretid hos os.
Svendeprøven blev bestået med bravour, og Kevin fik et flot 10-tal med i bagagen i sit svendebrev.
Kevin, der er 21 år og hver dag tager turen til Give fra bopælen i Korning ved Horsens, er tilbudt at fortsætte her hos A. Boesenbæk A/S som Peugeot- og Citroën-mekaniker – og det har han heldigvis sagt pænt ja tak til.
“Vi er utrolig glade for Kevin i firmaet. Han er en dygtig fyr med hænderne skruet godt på, og med sit meget rolige og behagelige væsen er han højt værdsat blandt alle kollegerne,” siger indehaver Alex Boesenbæk, der i forbindelse med svendeprøven overrakte sin nye mekaniker et armbåndsur med gravering.
Vi ønsker Kevin tillykke og glæder os til et fortsat rigtig godt samarbejde.