Vi har forstærket medarbejderstaben på værkstedet med Magnus Carstensen.
Magnus, 16 år, har netop afsluttet grundforløbet på Skjern Tekniske Skole og er startet hos os som mekanikerlærling.
Biler og motorsport er Magnus’ helt store lidenskaber, og størstedelen af fritiden bruges på at “skrue” og dyrke drifting – en disciplin hvor føreren bevidst får bilen til at glide sidelæns gennem sving (på bane) og bedømmes ud fra forskellige parametre som for eksempel linje (i forhold til banens markeringer), vinkel, hastighed og showmanship.
Magnus er bosiddende hjemme hos forældrene i Give.
Vi byder vor nye lærling hjertelig velkommen i firmaet og ser frem til et rigtig godt uddannelsesforløb og samarbejde.
Mød alle medarbejdere her