Firmaets historie

Autoforretningen A. Boesenbæk A/S blev stiftet i 1954 af Alfred Boesenbæk med salg og reparation af Lloyd og Hansa. Forretningen blev opstartet på bopælen 'Bæksgården' beliggende ca. 1 km. vest for Give by. I 1963 startede byggeriet af salgsudstilling på nuværende adresse på Diagonalvejen i Give by, og ca. 5 år senere flyttedes værkstedet til samme adresse.

I 1961 fik Alfred Boesenbæk forhandling af de dengang storsælgende engelske Morris, Austin, MG samt de japanske mærker Daihatsu og Subaru.

I 1974 omkom Alfred ved en trafikulykke. Søskendetrioen Grethe, Jørgen og Frede Boesenbæk fortsatte herefter forretningen, som de har udviklet og drevet gennem mange år.

Bilmærket Skoda kom til i 1981 og var i starten af 1980'erne det mest solgte bilmærke i Danmark.

Siden 1988 har forretningen A. Boesenbæk A/S solgt og repareret Peugeot. 1988 var året, da Peugeot for alvor slog igennem i danskernes bevidsthed med de populære modeller 205, 309 og 405. Siden har Peugeot ikke set sig tilbage, og det har bl.a. givet en lang årrække som Danmarks mest solgte bilmærke, hvilket vi er stolte over at være en del af.

Med ansættelsen af Alex Boesenbæk som forretningschef i april 2010 kom 3. generation ind i forretningen.

I april 2011 blev vi også til Mazda Give som områdets autoriserede Mazda serviceværksted.

Pr. 1. august 2012 overtog forretningschef Alex Boesenbæk som et naturligt generationsskifte forretningen. Målsætningen er fortsat udvikling efter de værdier, som er lagt i forretningen fra dens begyndelse.