Efter to års læretid i salgsafdelingen og veloverstået eksamen kan vores salgselev Joakim Rahbek nu kalde sig udlært bilsælger.
Joakim har gennem hele sin læretid udvist stort engagement og interesse for opgaverne i forretningen og er særdeles vellidt blandt kolleger og kunder for sit gode humør og friske væsen.
Den teoretiske del af uddannelsen klarede han også med bravour, da det blev til et flot 10-tal til den afsluttende eksamen på Business College Syd.
På billedet er det indehaver Alex Boesenbæk, der ønsker Joakim stort tillykke!